Se hvad tidligere elever synes om effekten af vores kursus

“På Det Benhårde Musikkursus fik jeg dygtiggjort mig i sang, på klaver og i teori og hørelære. Dels blev jeg bedre til at læse noder, dels lærte jeg lidt om konservatoriet og musikbranchen generelt, så jeg fandt ud af, hvad det var, jeg havde af huller i min viden i forhold til, hvad jeg skulle kunne for at komme ind på konservatoriet.

På Det Benhårde fik jeg lappet de huller og kom mod forventning ind på konservatoriet allerede i første forsøg. Det er nogle rigtig gode lærere, der er på det Benhårde, og de er gode til at se, hvad det er, man mangler i sin musikteoretiske viden for at kunne komme ind på en musikalsk uddannelse.”

Matilde Isabella Arenholt Mosekjær AM studerende ved "Det Jyske Musikkonservatorium".

Jeg har gået på Det Benhårde Musikkursus over to omgange, hvilket har hjulpet mig med at komme op på niveau til at kunne klare optagelsesprøven til musikvidenskab, hvor jeg går nu.

Jeg har fået meget ud af det med hjælp fra de engagerede lærere, der hjælper dig i gennem alt, hvad du skal bruge, for at opnå det, du gerne vil. Jeg har været meget glad for at gå her netop fordi, man får et bredt udvalg af viden og hjælp til at komme ind på drømmestudiet med masser af erfaring inden for både sang, teori, klaver og andre musikalske færdigheder, man har brug for på et musikalsk studie.

Alt i alt; det er mega godt, og hvis du bare overvejer det lidt, så gør det!

Mathias Schouv Kjeldsen Studerende ved Musikvidenskab - Aarhus Univsersitet

Det Benhårde har virkelig forberedt mig godt på optagelsesprøven til musikterapistudiet i Aalborg. Specielt inde for hørelære – herunder bladsang og akkord-lytning – kan jeg mærke, at jeg har rykket mig rigtig meget. Det har været en rigtig god oplevelse at mærke entusiastiske lærer, som har haft en oprigtig interesse i, at vi alle kunne komme så langt som muligt inde for musikken. Specielt i solosang og -klaver oplevede jeg, at undervisningen blev tilrettelagt, så den passede præcis til mine behov.

Udover alt det praktiske var kurset også et godt socialt minde, hvor jeg har etableret venskaber, som jeg også kan bruge til at spørge til råds nu i studietiden. Det har også været en god erfaring at prøve at indspille numre selv i musikproduktion. Alt i alt skylder jeg Det Benhårde Musikkursus en stor tak.

Kathrine Nielsen Studerer Musikterapi ved Aalborg Universitet

Jeg har haft seks fantastiske måneder på Det Benhårde Musikkursus, hvor jeg har fået mulighed for at være passioneret og nørdet inden for musikkens mange facetter, samtidig med at jeg har grint med medkursister og lærere. Niveauet er højt, men der bliver taget hånd om alle, – og der er også plads til skøre idéer og sjove projekter.

Jeg har fået utroligt mange færdigheder inden for musikteori og hørelære, som jeg nu helt instinktivt anvender i praksis. Det har gjort mig til en bedre musiker, givet mig gode kontakter, og ikke mindst givet mig en rigtig god fornemmelse af, hvordan livet er som musiker.

Jeg vil til enhver tid anbefale Det Benhårde til alle, der brænder for musik. Uanset om man vil gøre sig en musikkarriere eller ej, så er det bare et drøngodt tilbud.

Her er en gylden mulighed for at nørde med musikken og lære sig selv bedre at kende som musiker. Grib den!

Nina Raagaard Studerende ved "Det Benhårde Musikkursus" 2015

Spørgsmål? Så kontakt os her